Broer og tunneller
Læs mere om hvordan vi laver broer og tunneller med lang levetid og samtidig beskytte konstruktionen mod mekaniske skader.
Hvordan laver vi broer og tunneller?
I tæt samarbejde med de største entreprenører i Danmark, sørger vi for isolering af broer og tunneller med udgangspunkt i de løsninger som Vejdirektoratet har godkendt.
Det vil sige opbygning med 2 lag epoxy, 2 lag fuldsvejste bitumenmembran, inddækninger og drænkanal. Løsninger der, alt efter anvendelse, kan beskyttes med beton eller asfalt. Støbeasfalt eller mastix ville i de fleste tilfælde kunne erstatte det ene lag membran og samtidig beskytte konstruktionen mere imod mekaniske skader.
Isoleringen er oftest er den dyreste del at udføre og den del der samfundsmæssigt belaster trafikken mest, grundet lukning for/omlægning af trafik. En bro dimensioneres med en levetid på +100 år og erfaringer fra udlandet viser at en bro med membran og støbeasfalt har en levetid på ca. 65 år, derfor skal en bro statistisk set kun omisoleres én gang i dens levetid.
Der er mange fællestræk på de løsning der benyttes på parkeringsdæk og dem der benyttes på broer eller tunneller – der er ofte kun forskel på om det er typegodkendte produkter eller ej.
Nybyggeri, reparation og renovering
Forurening, saltvand og slid er lig med et behov for løbende vedligeholdelse, renovering og reparation. Mange af de broer, der er bygget i 60’erne og 70’erne, skal vedligeholdes og repareres løbende for at være sikkerhedsmæssigt i orden.
Vi isolerer og omisolerer broer og andre konstruktioner i hele Danmark ved hjælp af primer, bitumenmembran og støbeasfalt eller med diverse kunststoffer. Vores belægningssystemer er udviklet og godkendt til de typer af broer, som bl.a. bygges i Sverige, Danmark og Norge. Se nogen af vores projekter.
Vi har ligeledes systemer til arbejde på stålbroer og kan også levere godkendte løsninger til dette. Bl.a. er Odins Bro udført med membran og støbeasfalt som vandtætning.
Andre arbejdsområder
Støbeasfalt
Fugtisolering
Undergulv & Industrigulv
Parkeringsdæk
DAFOLEUM®
GULVBELÆGNING
Til produktions- og lagerlokaler, hvor udseendet også er en kvalitet.
MEMBRAN-ISOLERING
Hold vandet ude: broer, tunneller, parkerings- og kælderdæk, taghaver, terrasser m.v.